Jons studiekreds

Jons studiekreds

Studiekredsen behandler Kultur og Kristendom, og er det man med et bredt udtryk kan kalde teologi for lægfolk. Formen afhænger af emnerne, vi beskæftiger os med og kan derfor indeholde forelæsninger, debat, film, bibellæsning, musik, udflugter og andet.

Vi mødes 3 gange i efteråret 2019 og 3 gange i foråret 2020. Tilmelding er ikke nødvendig, men gennemførelse forudsætter mindst 5 deltagere

Hver gang mødes vi i St. Sal i Asminderød Sognegård, Asminderødgade 48, Fredensborg.

Programmet i foråret 2020
I foråret 2020 fortsætter vi vores færd gennem "Kirkehistorien - fra år 33 til i dag". En tour-de-force igennem 2000 års kirkehistorie, hvor jeg giver et overordnet indblik i kirkens udvikling fra urkirke til i dag:

Torsdag den 16. januar kl 19-21: Denne fjerde mødegang handler studiekredsen om Kristendommens historie i Danmark. Vækkelser, kirkelige retninger og trossamfund.

Torsdag den 27. februar kl. 19-21: Denne femte mødegang handler studiekredsen om kirken i dag. Den danske Folkekirke og kristendommen i det 21. århundredes verden.

Torsdag den 19. marts kl. 19-21: Denne sjette og sidste mødegang foregår studiekredsen som et foredrag med titlen "Liv og død: Teologiske refleksioner over tro og eksistens på grænsen".

Håber, at vi ses!
Jon Skjold Henriksen

Studiekreds

Der er ingen begivenheder.
Ophavsret: