Forårets højskoleaftener
I foråret inviterer vi til to højskoleaftener.
Torsdag den 31. marts kl. 19-21 i Asminderød Kirke
Foredraget 'Kampen om den fælles sjæl' ved Christian Gottlieb, dr. theol., adjungeret professor i kirkehistorie og sognepræst.
Under indtryk af den aktuelle situation i Ukraine har vi bedt Christian Gottlieb, stor kender af kirken i Øst, om at tale om den rolle, som den ortodokse kirke spiller på begge sider af konflikten.
Bemærk! Foredraget finder sted i Asminderød Kirke.
Onsdag den 20. april kl. 19-21 i Asminderød Sognegård
Litteraturaften: Dostojevski ved lektor Tine Roesen.
Tine Roesen er ekspert i Dostojevski, og hun var i efteråret 2021 leder af den danske fejring af Dostojevskis 200 års jubilæum.
Tine Roesen udkom i 2021 med bogen "Dostojevski - en introduktion".
Der er gratis adgang til begge foredrag og tilmelding er ikke nødvendig. Der serveres et glas i pausen.